En trænet fodboldspiller kan arbejde hårdere og længere end en utrænet spiller.
En trænet spiller har flere fysiologiske fordele i forhold til en utrænet spiller. De ændringer der sker i kroppen igennem træning, gør at spilleren kan spille med en højere intensitet igennem kampen. Der sker nogle anaerobe tilpasninger med hurtighedstræning og den slags træning, imens de aerobe tilpasninger sker ved udholdenhedstræning.
Anaerobe tilpasninger
Træning forbedrer PC systemet og den anaerobe glycolyse, så der er mere energi i kroppen til små sprinter, og højintensitet arbejde.
Den totale kapacitet i PC systemet forbedres med træning. Dette sker fordi der sker en forøgning af ATP og PC lagret i kroppen, og produktionen af flere enzymer, som hjælper de kemiske ændringer. Så ved træning, kan der skabes mere energi hurtigere, og oftere gennem PC-systemet.
Den anaerobe glycolyse forbedres på 3 punkter ved træning. Efter træning vil hver muskelcelle lagre mere glycogen som skal bruges til energi, enzymerne som omdanner glucose til pyrovat øger og sætter hastigheden op, og øger mængden af glucose nedbrydning, hvilket betyder at cellen kan tolerere mere lactid acid før den bliver træt.
For at de ovennævnte tilpasninger kan ske, må begge systemer stresses under træningen. Dette sker bedst ved at træne hurtig, eksplosions-agtig aktiviteter og maksimale intense sprints.
Aerobe tilpasninger
En spiller som er toptuned i udholdenhed, kan løbe længere, og samtidig restituerer de hurtigere end en utrænet spiller.
Der aerobe system viser en større adaption til træning end det anarobe system. Adaptionen finder sted i hver trænet muskelcelle, i de væv som transporterer ilt til muskelvæv, samt hvor meget ilt der kan binde sig til blodet.
Muskelcellen adapterer ved træning, ved at øge de hvilende lagre af oxygen, øge størrelsen og mængden af mitochondrier some r de strukturer I cellen hvor ilten kan bruges til at lave energi fra glucose eller fet, øge energifrigivende enzymer, og ved at udnytte ilten maksimalt som bliver tilført. Disse adaptioner gør at det er muligt for muskelfibrene at producere ATP hurtigere og mere effektivt end før træning.
Der sker mange adaptioner i ilttransportsystemet, som hjælper mere ilt til at nå cellerne på den trænet atlet. Afgivelsen af ilt til de arbejdende muskler er den primære begrænsning i den aerobe metabolisme. Uden nok ilt, må cellerne bruge bruge den anaerobe metabolisme til at producere energi.
Der kommer mere ilt i systemet for blodforsyningen til lungerne, maksimal vejrtrækningsfrekvens og blodvolumen øger. Ydermere øges antallet af rode blodlegemer som indeholder haemoglobin, som er stoffet der bærer ilten rundt.
Disse adaptioner gør at der kan bæres mere ilt i blodet.
Afgivelsen af det “super opladet” blod forbedres pga. Hjertet, som er muskelvæv der pumper blodet rundt, adapterer ved at øge sin styrke så det kan pumpe mere blod stærkere igennem systemet efter træning
Selv ved hvile bliver der pumpet mere blod rundt I et trænet hjerte. Dette skaber en lavere hvilepuls i aerobt trænet mennesker, fordi den same mængde blod kan pumpes på færre slag. Hjertemusklen viser adaptionerne ved at pumpe mere effektivt efter træning. På celleniveau øges mængden af blodkar omkring de trænede celler, så det bliver nemmere for dem at få mere ilt.
Efter træning er der dannet mere brændstof til den aerobe metabolisme end før.
Træning øger de enzymer der er brug for, for at danne glycogen i muskelcellerne. På den måde kan de trænet celler lagre mere end dobbelt så meget glycogen, som er en af de primære årsager til begrænsning til forlænget arbejde. Muskelcellerne adapterer til at kunne bruge mere fedt som brændstof, fordi træning forbedrer den fedtløsning der er fra det adipose væv, så der kan transporteres mere fedt til de arbejdende muskler for at indgå i energiproduktionen.
På celleniveau, kan der bruges mere fedt som brændstof fordi træning øger de enzymer som hjælper fedtet med at løsrive sig, og at nedbryde fedt.
Disse adaptioner tillader glycogen til at blive lagret til senere i aktiviteten
Generelle adaptioner
Mens trænet fodboldspillere kan koncentrere sig omkring fodboldspillet, vil den dårligt trænet spiller være mere tilbøjelig til at tælle sekunderne før kampen er færdig.
Den trænede spillers krop viser disse adaptioner på mange forskellige måder. Efter træning virker kroppens kølesystem mere effektivt, så det bliver nemmere at træne i længere tid i varmt vejr. Det tager kortere tid at komme af med mælkesyren fra muskelfibrene og blodet, så man restituerer meget hurtigere. Selvom den højttrænede spiller forbliver på somme vægt vil man man have mindre fedt og mere muskel, så derved har man mere muskel til at bære den mindre fedt.
Alt i alt, hvis 2 spillere konkurrerer mod hinanden. Den ene trænet og den anden utrænet. Vil den trænet være i stand til at løbe mere, kunne opretholde højintensitet aktiviteter i længere tid, og vil restituere hurtigere. Samtidig med vil den trænede person løbe mere effektivt, hvilket vil sige at de vil bruge mindre energi ved at have en bedre løbeteknik, end den utrænet spiller.
Forskellene mellem spillerne vil blive mere udtalt jo længere ind i kampen man kommer. Den utrænet spiller vil løbe langsommere, ikke kunne udføre lige så eksplosive aktiviteter, og vil ikke kunne koncentrerer sig om spillet, og hellere tænke på hvornår dommeren fløjter kampen af.
Den trænet person kan koncentrerer sig om spillet i alle 90 minutter, og vil derfor være overlegne i størstedelen af kampen
Aerob – energiproduktion ved tilstedeværeslse af ilt
Anaerob - energiproduktion uden tilstedeværeslse af ilt
Enzymer – Protein komponent som øger hastigheden i kemiske reaktioner
Glycogen – Lagringsform af glucose
Mitochondie – En struktur i cellen hvor reaktioner ved hjælp af ilt for energiproduktion finder sted
|
