Danske Spil: Gratis managerspil og meget mere
Hvordan arbejder man sammen med forældrene
For at få en succesfuld fodboldsæson, er det vigtigt at opmuntre til en god forældreopførsel på sidelinen og til træning. De fleste forældre der er involveret i ungdomssport er positive og omsorgsfulde mennesker som kun vil det bedste for deres unge fodboldspillere. Nogle af os ved at selvom at størstedelen falder i denne kategori, så er der engang imellem hvor dit hold har den ene forældre som skaber irritation og bitterhed. Hvis du har været på et hold hvor dette har været et problem, så ved du at den ene forældre skabe meget uro i truppen endda klubben, og du ved også at du ikke har lyst til at hele holdet skal trækkes ned pga. en person. Husk at mange problemstillinger kan afværges i starten af en sæson, ved at sætte nogle regler og lave nogle aftaler med forældrene, og såvel få diskuteret deres roller og ansvar.



Forældrene må indse at for at få et hold til at fungere succesfuldt er det vigtigt at der er samarbejde mellem spillerne, forældrene, og trænerne. Et af de vigtigste samarbejder og oftest mest oversete er samarbejdet mellem træner og forældrene. Hvis trænerne og forældrene har et godt forhold til hinanden, er fordelene for børnene store. På den anden side så hvis trænere og forældre går hinanden lidt på klingen pga. spilletid, behandling af deres barn eller holdet, eller position på holdet. Kan det totalt ødelægge barnets glæde og positive oplevelse ved at dyrke fodbold. Ofte så smitter den negative stemning den ene forældre kommer med over på de andre forældre og det værste eksempel er at forældre ikke kan med hinanden og forældrene synes trænerne er nogle fjolser, så der til sidst kommer en meget negativ stemning omkring hele holdet. Husk forældrene er en del af holdet, og ordsproget ”Et råddent æg fordærver hele kagen”. Jeg personligt har prøvet at træne et hold hvor forældrene indbyrdes havde problemer, og spillerne imellem var der problemer. Til første træningsdag indkaldte jeg til forældremøde, og forklarede om alt organisatorisk, og hvordan jeg kunne lide fodbold, osv. Det hjalp meget at jeg opfordrede dem til at ringe eller tage fat i mig hvis de havde det mindste problem. Der var nogen af de andre ledere som spurgte mig om jeg ikke var bange for at jeg fik masser af lave hele året med forældre der klagede, og var ”kloge”. Men der gik ikke lang tid, så var alle tilfredse da de havde en indsigt i hvorfor jeg tog de beslutninger som jeg gjorde, og det fik hele sæsonen til at blive meget bedre. Samtidig med at spillerne i truppen fungerede meget bedre sammen.



Så nogle tommelfingre regler man skal huske:
  • Vær proaktiv med forældrene
  • Involver forældrene
  • Kommuniker med forældrene





Vær proaktiv med forældrene
I begyndelsen af sæsonen, burde du have et møde med alle forældrene, og forklare dine forventninger og dine træningsmetoder. Vær sikker på du giver et klart billede af hvordan du har tænkt dig at planlægge sæsonen. Fortæl forældrene hvordan du har tænkt dig håndtere spilletid, spillerrotation f.eks. 1 til 2. hold eller hvem som starter ude. Fortæl hvad du forventer af forældrene og hvor meget de deltager i holdet. Når forældrene hører direkte fra træneren at du er mere fokuseret på udvikling fodboldteknisk end spilletid, kan der i hvert fald ikke opstå tvivlsomme spørgsmål på den front i fremtiden. Det gælder om at fortælle om alle de ting forældrene kan blive i tvivl om i løbet af sæsonen.



Involver forældrene
I stedet for at forældrene bare er taxier for børnene, så involver dem i evt. noget statistisk, til træning, eller andet.



Kommuniker med forældrene
Ved at have et møde i opstarten kan man undgå mange konfrontationer, men der vil altid komme spørgsmål senere, og nogle vil måske ikke komme ud, og så er der måske nogle forældre der har det dårligt fordi de synes deres barn burde spille mere, eller behandles anderledes. Så derfor er en god ide, at ligesom i skolen at have individuelle samtaler med forældrene et par gange om året, eller bare et forældremøde mere. Sørg for hele tiden at være åben for forældrenes meninger. Fortæl forældrene hvordan du synes det går med deres barn, og giv dem idéer til hvad de kan arbejde med derhjemme. Dette hjælper med at involvere forældrene i deres barns udvikling og skubber noget af ansvaret tilbage til forældrene og deres barn til at søge information om hvordan man kan blive bedre. Snak med forældrene om hvordan du kan gøre børnenes oplevelse til noget positivt og sjovt.



Nogen gange vil der alligevel opstå problemer iblandt forældrene. Hvis det sker så sørg for at du bevarer kontrollen i situationen, og prøv at få det løst så tidligt som muligt. Jo længere du venter jo mere kan problemet eskalere, og starte en spiral som vil tage meget lang tid at udredde.
 
Reklamer